Vandvejen ved Kolding - Rute T11

Kolding - Sønder Stenderup - Sønder Bjert

Vandvejen er en smuk cykeltur langs Kolding Fjord. Ruten følger den nationale rute 5 størstedelen af vejen.
Ruten starter ved Koldinghus og fortsætter ud på Stenderuphalvøen, hvor du kan nyde den smukke udsigt over Kolding Fjord og Lillebælt.

De gamle Stenderup skove - Nørreskov, Midtskov og Sønderskov - strækker sig langs Lillebælts kyst og rummer et omfattende net af skovveje på kryds og tværs. Her er en rest af den store Farrisskov, der i middelalderen udgjorde et bælte tværs igennem Jylland. I skovene kan du finde 5500 år gamle stendysser og over 3000 år gamle gravhøje fra Bronzealderen.

Ruten fører dig videre til Solkær Enge – et enestående naturområde med indsø, våde enge og et rigt fugleliv. Gør stop ved Skamlingsbanken og oplev et af Danmarks kendte mindesmærker. Ved Skamlingsbanken befinder du dig 113 meter over havets overflade og kan nyde udsigten over hele området mellem Kolding og Christiansfeld. Skamlingsbanken er især kendt for de folkefester, der blev holdt i årene 1843-59 til støtte for den danske sag i Sønderjylland. I dag er Skamlingsbanken et yndet udflugtsmål. Siden 1998 er der blevet afholdt gratis operakoncerter om sommeren med op til 30.000 tilhørere.

Seværdigheder

1. Koldinghus
2. Den spanske Trappe
3. Rådhuspladsen
4. Sct. Nicolai Kirke
5. Nicolai komplekset
7. Dalby Mølle
8. Skulpturen "Vinger"
9. Å-stederne
10. Sdr. Bjert Kirke
11. Skamlingsbanken
12. Solkær Enge
13. Skibelund
14. Stenderup Skovene
15. Løverodde

Overnatningssteder

Hoteller og Kroer
Hotel Koldingfjord
Sdr. Bjert Kro
Saxildhus Hotel

Campingpladser
Dancamps Kolding
Grønninghoved Strand Camping
Stensager Strand Camping

Vandrehjem
Kolding Sportel

Bed and Breakfast
Artist's B&B
Hannah Jefsen
Juhls Bed & Breakfast

Andre turforslag

T10: Kolding Ådal og Hylkedalen
T12: Christiansfeld
T13: Middelalderruten
T14: Drejens Halvø
T15: Elbodalen
T16: Troldhedestien
T17: Kongeådalen
T18: Lillebælt Classic
T19: Østkystruten

Se rutekort under Links. Skal du bruge GPX fil til GPS, så følg linket til rutekortet, og download derfra.

God tur!

Del denne side

Opdateret af:

VisitKolding info@visitkolding.dk
 

Kontakt

Adresse

Koldinghus
Markdanersgade 11
6000 Kolding

Telefon

+45 7633 2111

Fakta

  • Faciliteter

    • Længde i km. (Samlet afstand: 37,1 km)
    • Afmærkede cykelruter (Underlag: Asfalt og skovvej)

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.4744971147492
Latitude : 55.49128093915