Undervandssti v. Søbadet

Dyk under overfladen her ud for Søbadet og følg undervandsstien, som går langs med stenrevet ud i Lillebælt. Stien er kun velegnet til øvede flaskedykkere.

Hvad kan du opleve?

Langs med undervandsstien, som er ca. 50 m lang og har en max dybde på 20 meter er der placeret 9 informationsskilte som fortæller om det liv du kan opleve under overfladen netop her på revet. Skiltene er markeret med nr. 1-9 og på hvert skilt kan du følge pilens retning frem til næste skilt. Du vil på turen under vandet lære om det rige dyreliv der findes på og ved stenrevet.
Læs mere om buskhoved der gemmer sig i huler på revet og i ler-skrænten og om sønelliken der jager med ”bue og pil” og nyd synet af de smukke jordbær polypper. Måske er du heldig at spotte hummere og den sjældne fisk sortvelsen.

Fakta

Kørevejledning: Fra Brovejen (Landevej 161) drejes der ad Galsklintvej og 400 meter fremme til højre ad Søbadvej. For enden af denne, er man ved den gule bygning Søbadet og Lillebælt. Stenrevet ligger ca. 50 meter henne ad stranden mod Lillebæltsbroen. Undervandsstien starter ved de 2 røde bøjer, der hvor de første sten fra stenrevet stikker op over overfladen.

Geokoordinator
Longtitude: 55.31000
Latitude: 9.420200

Google Earth
Latitude: 55.516667
Longtitude: 9.700556

I og op af vandet: Stien ligger i forlængelse af strandkanten og er perfekt til et stranddyk.

Highlights:
 Buskhoved, hummer, sortvelsen, svampe, jordbær polyp og sønellike

Luftpåfyldning:  Der er mulighed for at fylde luft på ved Hindsgavl Camping i Middelfart (helårsåbnet) indenfor deres åbningstider: Hindsgavl Camping. Alternativt kan man spørge hos den lokale dykkerklub i Middelfart: 3311 1323

Bedste årstid: Stien er åben hele året

Farlige områder: Undgå at komme ud i bæltet og sørg for tydelig markering med A-flag. Sejlads tæt på land forekommer hele året.

Dybde: ca. 20 meter
Længde: ca. 50 meter
 
Strøm:  Kan være stærk længere ude, men sjældent inde ved land. Hold øje med bøjernes bevægelse samt tjek havprognosen inden du går i vandet.

Sværhedsgrad (1-5):
3

Tilladelser:
 Ingen

Faciliteter:
 Der findes omklædnings- og badeforhold i de gule bygninger (Søbadet)

Fotomuligheder: Rigtig gode muligheder for makrobilleder

Undervandsstierne er udviklet med støtte fra:
Den Europæiske Fiskerifond By Bolig og Landdistrikter
Friluftsrådet
Middelfart Kommune
Dykkerklubben Marsvinet
VisitMiddelfart
Middelfart Sparekasse

Del denne side

Opdateret af:

VisitMiddelfart mail@visitmiddelfart.dk
 

Kontakt

Adresse

Søbadvej 11
5500 Middelfart

Telefon

+45 88 32 59 59

Fakta

  • Type

    • Dykkersport

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 55.31
Latitude : 9.4202