NyHavn 2

NyHavn 2 Middelfart
- et godt sted at være

Sejlere i det smukke Lillebælt kan glæde sig over endnu en lystbådehavn, NyHavn 2, i centrum af Middelfart lige ved KulturØen. Vi byder alle velkommen, og har plads til selv de helt store både på op til 22 meter.

Her er ægte city-stemning på den ene side af havnen og på den anden side har sejlerne udsigt over Lillebælt, med kig til begge broer - en fantastisk udsigt.

Havnepenge betales i betalingsautomaten, enten med betalingskort eller MobilePay. Når havnepengene er betalt, er både vand, el, adgang til bad og toilet samt Wi-Fi inkluderet. Du skal ikke tænke på andet, end at nyde dit ophold.

Du kan læse meget mere om havnen på vores hjemmeside eller på vores Facebook, NyHavn 2 – Middelfart

Priserne er som følger:

< 15 meter : DKK 220 pr. døgn
15 – 20 meter : DKK 260 pr. døgn
> 20 meter : DKK 330 pr. døgn


Autocampere
Autocampere kan parkere for DKK 12 kr. pr. time, dog max DKK 150 pr. døgn.

Booking
NyHavn 2 har som den første havn i Danmark lagt alle pladser ud til booking.
Dermed kan sejlerne sikre sig en plads på forhånd og på den måde tage sig ekstra god tid på vandet. Bookingen sker via MarinaBooking.dk. Book din plads i NyHavn 2 her.

Elektroniske skilte
Alle pladser er udstyret med elektroniske rød/grøn LED skilte. De registrer om der ligger en båd på pladsen, men fortæller også om pladsen er booket eller ledig. Betalingsautomaten på land er integreret med de elektroniske skilte på den måde, at når du har betalt, slukker rød/grøn skiltet, strømstikket tændes og betalingen udløser ligeledes en kode, der kan anvendes til havnens servicefaciliteter og Wi-Fi.

Udflugter fra havnen
Besøg Middelfart by med de mange kulturelle oplevelser hele året, shopping, museer og gallerier. Er I til action, er der mulighed for Bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro, hvor I fra 60 meters højde, kan opleve udsigten over Lillebælt. Hvis det skal være mere roligt, kan i tage på hvalsafari.

Vi ses i NyHavn 2 Middelfart

Del denne side

Opdateret af:

VisitMiddelfart mail@visitmiddelfart.dk
 

Kontakt

Adresse

Havnegade 4
5500 Middelfart

Telefon

+45 29 44 5356

Mobiltelefon

+45 2122 7114

Fakta

  • Faciliteter

    • Sanitære faciliteter

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.7379636764526
Latitude : 55.506058785938