Mindelunden

Den 18. maj 1942 styrtede Stirling bombeflyet "MacRobert's Reply" ned på dette sted i Galsklintskoven. 

Over Den Gamle Lillebæltsbro blev flyet ramt af tysk anti-luftskyts ild og det styrtede herefter ned. Kun ét af de 9 besætningsmedlemmer overlevede styrtet. 7 blev begravet på Assistentens Kirkegård i Odense, og det sidste besætningsmedlem (sergeant Maycock) blev først lokaliseret i år 2000. The Commonwealth War Grave Commision rejste derefter en gravsten for Sgt. Maycock.

Navnet MacRobert

Lady Rachel MacRobert var enke efter Sir Alexander MacRobert, som døde i 1922. Hun mistede alle sine 3 sønner i flystyrt. 

I juni 1941 donerede hun £25.000 til Secretary of State for Air, med anmodning om at pengene skulle bruges til anskaffelse af et bombefly til Royal Air Force. Flyet navngav man MacRobert's Reply, og det bar familiens våbenskjold på sit skrog.

Monumentet

Den 18. maj 1946 rejste revisor Storgaard og borgerne i Middelfart by dette monument i Galsklintskoven, og Mindelunden blev åbnet d. 18. maj 1949. 

55 år efter flystyrtet restaurerede Middelfart Kommune monumentet, og med assistance fra Beldringe Historiske Center, blev det gjort muligt for XV Squadron at få deres mærke på mindestenen. Læs meget mere om dette ved Mindelunden.

Tekst: Middelfart Kommune

Del denne side

Opdateret af:

VisitMiddelfart mail@visitmiddelfart.dk
 

Kontakt

Adresse

Galsklintvej
5500 Middelfart

Telefon

+45 8888 5500

Fakta

  • Type

    • Mindesmærke

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.6876883506775
Latitude : 55.515414628777