Middelfart Gl. Havn


Fakta: Liggepladser: ca. 60. Vanddybde: 3/6 m Bemærk: Vanddybden er 3 m inde i havnebassinet og 6 meter på ydersiden af molen samt langs promenaden. Adgang til: strøm, ferskvand, toilet/bad. Diesel: 0,5 km.

Gammel Havn består af havnebassinet i den tidligere trafikhavn. Her er ægte havnestemning og pæne faciliteter med toilet- og badeforhold samt anlæg til levering af el og vand til bådene. El og vand betales efter forbrug og poletter til standerne trækkes i en automat ved servicebygningen.

Middelfart bymidte med den hyggelige gå-gade og de små torve ligger et stenkast fra havnen. Der er mulighed for at proviantere og gå på sightseeing i byen og dens museer. Ligesom der også er mulighed for at besøge et af byens glimrende spisesteder med mad for enhver smag og pengepung.

I løbet af sommeren er der altid et bredt udvalg af forskellige aktiviteter på havnen. Blandt andet Fyn Rundt for gamle træskibe, Middelfart jazz-festival og det gamle Lillebæltsværft vil være arbejdende museum, hvor man kan få gode råd og en snak om skibsombygning og reparation.

Gl. Havn er anlagt i 1837 med færgeforbindelse til Jylland og er i dag også udgangspunkt for hvalsafari og tursejlads på Lillebælt med bl.a. Aventura, Mira 3 – Lillebælts Dronning, og Marianne.

Del denne side

Opdateret af:

VisitMiddelfart mail@visitmiddelfart.dk
 

Kontakt

Adresse

Havnegade
5500 Middelfart

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.7259629883
Latitude : 55.50768165