Fredericia - et stykke danmarkshistorie

Indtil 1650 var der blot et bart stykke land, der hvor det smalleste sted i Lillebælt var. Efter en del mislykkede krige, ikke mindst 30 års krigen (1618-1648), skulle halvøen ved Lillebælt befæstes. Danmark havde atter tabt en krig, og Kong Frederik d. 3. besluttede at gøre noget ved det én gang for alle. Bersodde, som området blev kaldt dengang, var et ideelt sted til at opføre en fæstningsby. Med en kystlinje til to sider, kunne man med relativt få kilometers voldanlæg, befæste og beskytte byen.

Opførelsen af voldanlægget
Kongen satte 5000 mand i sving med at opføre voldanlægget. Inden man nåede at færdiggøre det, kom en ny krig mod svenskerne imidlertid på tværs. Da svenskerne var rejst hjem, blev byen og voldanlægget genopbygget. Så manglede man bare nogle indbyggere i den befæstede, men mennesketomme by. Man overvejede at tvangsflytte alle Vejles borgere, men de slap med skrækken. I stedet blev indbyggerne i de nærliggende landsbyer Hyby, Hannerup og Ullerup tvunget til at flytte ind bag voldene. De fleste var agerbrugere og det var mildt sagt ikke populært, at skulle bo i byen indenfor voldene og dyrke deres marker udenfor voldene. Men kongen fik naturligvis sin vilje.

En nybygget by uden indbyggere
Han manglede imidlertid endnu flere indbyggere. For at tiltrække folk udefra indførte han en række privilegier. Det var blandt andet skattefrihed, gratisbygge grunde, straffrihed for kriminelle, asylret, toldfrihed, religionsfrihed (som ikke var en selvfølge dengang) og flere andre lokkemidler. På religionsfronten tiltrak det jøder, franske huguenotter (De Reformerte), katolikker, og andre. Som en sidegevinst bragte de også nye afgrøder til Fredericia, som byen kom til at hedde. De nye indbyggere, som unægtelig var en broget forsamling, medbragte blandt andet tobaksplanter, kartofler og hvede.

En unik gade- og byplan
Indenfor voldene, blev gadeplanen udlagt som et ”militært skakbræt” med centrale pladser. Disse pladser og snorlige gader, havde store militærstrategiske fordele. Soldatertropperne kunne lynhurtigt føres ud til voldene, når der var ubudne gæster. Indenfor voldene, blev der ikke opført høje bygninger og tårne - herunder kirketårne. Denne praktiske foranstaltning for at fjenden ikke havde noget at skyde til måls efter!

Kongen havde i det hele taget store planer med Fredericia og på et tidspunkt var byen på tale som Danmarks hovedstad. Efter krigen mod svenskerne i 1657, måtte de storslåede planer skrinlægges og målet med Fredericia blev ændret til Danmarks vigtigste by efter København. Gadenavnene fik passende royale navne, som Kongensgade, Dronningensgade, Prinsensgade, Prinsessegade, Købmagergade, Gothersgade - gadenavne som også findes i København.

Hvad har Fredericia med Venedig at gøre?
Frederik d. 3.s planer havde ikke kun militære strategiske hensigter. Byen skulle også vise resten af Europa hans rigdom og magt. Som så mange andre steder i Europa, forsøgte konger, kejsere og andet godtfolk at overgå hinanden i pomp og pragt. Frederik d. 3. besluttede, at hans trumfkort skulle være at bruge Venedigs kanalsystem som forbillede. Fredericia skulle udstyres med kanaler! Mindre kunne ikke gøre det. Der foreligger tegninger, der viser kanalernes placering i Fredericias byplan. Når kongen kom sejlende til byen, skulle han kunne sejle helt op til byens store pladser - blandt andet det nuværende Axeltorv.

Desværre skete det som ofte skete - idéerne var større end pengekassen. Kassen løb simpelthen tom.

Slaget ved Fredericia
Som fæstningsby har Fredericia været under angreb flere gange. Det vigtigste stykke krigshistorie i byen fandt sted ved Udfaldet fra Fredericia d. 6. juli 1849. Danmark var i krig med Slesvig-holstenerne, som havde belejret området udenfor Fredericias volde. Umiddelbart så det sort ud for danskerne, men en lille håndfuld generaler havde udtænkt en dristig plan, som skulle vende krigslykken for Danmark.

Omkring 22.000 soldater fra den Slesvig-holstenske hær var fulgt efter Generalmajor Rye og hans tropper op i Jylland. Ved Als befandt sig en tilsvarende flok Slesvig-holstenere over for Generalmajor De Mezas tropper. Hvad fjenden i første omgang ikke vidste var, at Generalmajor Rye og 4000 soldater gik ombord på et skib ved Helgenæs og sejlede tilbage ned langs kysten og gik i land på Fyn. Generalmajor de Meza tog 5000 mand fra sine tropper og sejlede også mod Fyn. Herfra skulle tropperne fragtes fra Strib og den korte vej over Lillebælt til Fredericia, hvor de kunne gå i land inden for voldene.
Overførslen af ekstra tropper til fæstningen gik dog ikke helt slesvig-holstenernes næser forbi. Men de havde ikke gættet hvor mange soldater der nu befandt sig inden for voldene. De danske generaler havde også et ekstra kort i ærmet: de ville angribe om natten, hvilket på den tid var helt uhørt.

I ly af mørket d. 6. juli 1849 stormede de danske tropper ud af voldens porte og angreb. Overraskelsesangrebet virkede og selvom begge sider led store tab blev det til en historisk sejr for den danske hær. Udfaldet fra Fredericia blev en af de vigtigste danske sejre. I dag findes der pladser, gader og monumenter i Fredericia opkaldt efter de fire vigtigste militærfolk fra slaget: General Bülow, General Rye, General de Meza og Oberst Lunding.

Del denne side

Guidede ture

Med udgangspunkt i Fredericias historiske bymidte, Middelfarts gamle bydel, eller den skønne natur, arrangeres der året rundt guidede ture for grupper.

6. Juli-Dagene i Fredericia

Kom til 6. Juli-Dagene i Fredericia fra 5.-7. juli og oplev historiske vingesus, soldater fra 1849, musik og parader i gaderne, kanonsalutter, shopping, madboder og 6. juli Jazz Festival.