Lillebæltshallerne - Lillebælt Sport & Kultur

Lillebælt Sport og Kultur

Lillebælt Sport og Kultur består af 5 centre: Lillebæltshallerne, Strib Fritids- og Aktivitetscenter, King Pin Bowl & Diner, Strib Svømme- og Motionscenter og Middelfart Motionscenter. Vi kan derfor give dig de perfekte omgivelser samt god forplejning til jeres næste: konference, kursus, udstilling, messe, firmafest, årsmøde, generalforsamling mm. Alsidighed og fleksibilitet kendetegner os i Lillebælt Sport og Kultur og det gør, at vi kan tilbyde jer netop det arrangement, som I ønsker jer. Vi vil møde jer med et smil og gøre alt for, at I får den bedste oplevelse. I kan med fordel pakke sportasken til jeres næste arrangement, da I har rig mulighed for at kombinere jeres arrangement med sjove sportsaktiviteter som bowling, lasergame, squash, fitness, svømning, vandaktiviteter, dans, billard, skydning, fodbold, badminton, volleyball og meget mere. I kan også benytte vores faciliteter til pause- og teambuildings aktiviteter. På vores hjemmeside www.lsok.dk kan du kan læse mere om, hvad vi tilbyder af faciliteter. 

Konference- og messefaciliteter
Hos os kan I frit vælge, om I vil afholde jeres næste konference i Lillebæltshallerne, Strib Fritids- og Aktivitetscenter eller King Pin Bowl and Diner. Vi kan tilbyde jer lyse og velegnede lokaler med moderne AV udstyr, samt forskellige mødepakker til fordelagtige priser. Vores store idrætshaller giver mulighed for at tilpasse både opstilling og udsmykning præcis efter jeres specifikke ønsker med plads til op til 2400 deltagere og 1000 spisende. Så uanset om I skal holde en mindre eller større konference, har vi de perfekte rammer. Årligt afholder vi desuden messer- og udstillinger i Lillebæltshallerne og Strib Fritids- og Aktivitetscenter bl.a. bolig- og livstilsmesser, loppemarkeder, antikmesser, håndarbejdemesser, katteudstillinger, hundeudstillinger m.m. Vores mange års erfaring gør, at vi kan give jer den rette sparring før, under og efter jeres messe eller udstilling. Nedenfor beskrives de enkelte centres alsidighed og kapacitet.

Lillebæltshallerne
I Lillebæltshallerne har vi de perfekte rammer uanset, om I skal holde en større eller mindre konference. I vores nyrenoveret idrætshal, hal A er der plads til 2400 deltagere uden opstilling, 1400 deltagere når stolene er opstillet i biografopstilling eller 1000 spisende. I hal B er der plads til 1500 deltagere uden opstilling, 850 deltagere i biografopstilling eller 550 spisende. I hal C er der plads til 2275 deltagere uden opstilling, 1000 deltagere i biografopstilling eller 900 spisende. I vores café er der plads til 150 deltagere uanset om det er med eller uden opstilling. Lokalet kan inddeles i fire mindre rum, så det er velegnet til mindre møder, kurser mv. Vores udendørsfaciliteter kan også benyttes til fx at stille et stort telt op med plads til 1000 spisende gæster. I vores større mødelokaler og idrætshaller er der mulighed for at få opstillet en scene til underholdning, foredrag mm. I hal C er der en fast integreret en scene, som ligeledes kan bruges til forskellige aktiviteter.

I Lillebæltshallerne kan I desuden afholde jeres næste messe eller udstilling. Lillebæltshallernes tre haller er forbundne under ét tag. Det gør, at jeres besøgende let kan finde rundt uden at forlade messe- eller udstillingsområdet. Vores café ligger i forlængelse af hal A, hvor vi står klar med god forplejning til arrangører, udstillere, messedeltagere og besøgende. Forplejning kan også købes i opstillede barer og café områder i de tre haller. I hal C er der herudover en scene, som kan benyttes til underholdning, kåringer, caféområde mm. Hal A er 1200 m2, Hal B er 750 m2 og hal C er 1100 m2.

I Lillebæltshallerne er der handicapvenlige forhold med egen indgang, elevator mellem de to plan, samt handicaptoilet og -parkering. Vi har gode parkeringsforhold med 450 parkeringspladser.

Strib Fritids- og Aktivitetscenter
Strib Fritids- og Aktivitetscenter er et nyt moderne center med lyse velindrettede lokaler med højt til loftet, hvilket skaber fantastiske rammer for jeres næste konference. I hal 1 plads til 2100 deltagere uden opstilling, 900 deltagere i biografopstilling eller 800 spisende. I vores mødelokale er der plads til 200 ved biografopstilling eller 150 spisende. Mødelokalet kan deles op i to mindre lokaler, hvor der kan være henholdsvis 40 eller 75 spisende. I vores café, som er er moderne indrettet med store vinduespartier og højt til loftet, er der plads til 75 spisende gæster. I vores mødelokale og idrætshaller er der mulighed for at få opstillet en scene til underholdning, foredrag mm.

I Strib Fritids- og Aktivitetscenter kan I også afholde jeres næste messe eller udstilling. Vores to haller fremstår moderne og lyse. Det er nemt at komme fra Hal 1 til Hal 2, som er forbundet med vores café, hvor vi står klar med god forplejning til arrangører, udstillere, messedeltagere og besøgende. Hal 1 er 1150 m2 og Hal 2 er 990 m2.

I Strib Fritids- og Aktivitetscenter har vi handicapvenlige forhold med lift i hallerne, samt niveaufrit adgang til café og mødelokaler, samt handicaptoilet og -parkering. Desuden er der gode parkeringsforhold med 200 parkeringspladser.

King Pin Bowl & Diner
I vores bowlingcenter har du mulighed for at kombinere dit kursus med et sjovt break med bowling. Vi har to fine aflukkede lokaler, som kan bruges til lidt mere uformelle møder. Vi har plads til op til 75 deltagere uden opstilling.

Der er gode handicapforhold med niveaufrit adgang til mødelokaler, samt handicap ramper til bowlingbaner, samt handicaptoilet og parkering. Der er gode parkeringsforhold ude foran centeret samt foran Lillebæltshallerne parkeringsplads på den anden side af vejen. 

Forplejning
Vi tilbyder jer lækkert mad i forbindelse med jeres arrangement i de enkelte centre: Lillebæltshallerne, Strib Fritids- og Aktivitetscenter og King Pin Bowl & Diner. Ønsker I at holde jeres arrangement i egne lokaler, tilbyder vi selvfølgelig også mad ud af huset.

I Lillebæltshallerne og Strib Fritid- og Aktivitetscenter arbejder vi ud fra værdierne kvalitet og nærvær. Vi fokuserer på at bruge årstidens friske råvarer af god kvalitet, når vi sammensætter jeres menu. I vores mødepakker tilbyder vi bl.a. morgenbrød, frokostbuffet, te/kaffe og sødt til en fordelagtig pris.

I King Pin Bowl and Diner, kan I få lækkert mad, som følger ’the American way’ med burgers, steaks, spareribs mm. Vi tilbyder også lige netop den menu I ønsker. Maden tilberedes ud fra årstidens friske råvarer og kød fra Kildegaarden. 

Overnatning
Vi kan desværre ikke tilbyde overnatning, men vi har et samarbejde med de forskellige overnatningssteder i Middelfart. Desuden er der i Trekantområdet korte afstande til et væld af muligheder, hvad angår overnatning, restauranter, shopping, kulturtilbud mv.

Del denne side

Opdateret af:

VisitMiddelfart mail@visitmiddelfart.dk
 

Kontakt

Adresse

Færøvej 74-76
5500 Middelfart

Telefon

+45 6441 2966

Fakta

  • Faciliteter

    • WiFi Gratis
    • Parkering (350)
    • Fitness-rum
    • Indendørs swimmingpool
    • WiFi i fællesområde
    • Restaurant
  • Konferencefaciliteter

    • Maks. siddepladser i klassearrangement (600)
    • Boardroom (800)
    • Antal gruppeværelser (5)
    • Maks. siddepladser i teaterarrangement (1400)
    • Max antal ved reception (1000)

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.749042
Latitude : 55.495279