Marsvinruten-Middelfart-Lillebælt

Cykling på Østersøruten N8

Foto: Niels Martner

Den smukke og kystnære Østersørute kombinerer nogle af de bedste oplevelser i Lillebælt området.

Oplev noget af det smukkeste natur og nogen af de mest spændende attraktioner på Danmarks længest officielle rute. Nyd et stille historisk øjeblik ved en af de historiske slotte og sug den lokale atmosfære til dig i de små kystbyer. Måske Danmarks hyggeligste rute.
Ca. 96 km af den 820 km lange Østersørute, tager dig igennem det smukke kystlandskab og Naturpark ved Lillebælt med hyggelige, historiske byer fra Christiansfeld i syd over Kolding til Fredericia i nord og Middelfart i øst. Turen over den gamle Lillebæltsbro giver dig en smuk udsigt over Lillebælt.

Cykel på opdagelse i Danmarks største Naturpark
Når du tager på cykelferie i Lillebælt-området er du på ferie i Danmarks største naturpark, Naturpark Lillebælt. Naturpark Lillebælt strækker sig fra Hejlsminde ud for Christiansfeld til Trelde Næs nord for Fredericia. Med sine ca. 370 km2 er Naturpark Lillebælt Danmarks største naturpark. Her findes en særlig sammensætning af natur, landskab, kultur og geologi. Området byder på unik natur med grønne, kuperede bakkelandskaber, idylliske strande, gamle skove med sjælden flora og fauna og selvfølgelig Lillebælts smukke vand.

Østersøruten N8 - Lillebæltområdet

Foto: Destination Lillebælt

Under overfladen
Lillebælt er hjem for en af verdens tætteste koncentrationer af marsvin, verdens mindste hval. Og du kan sagtens være heldig at spotte en lille hval. Ca. 70% af naturparken er dækket af hav, så området er helt perfekt for vandhunde og folk med hang til havudsigt.

Marsvinet - en af verdens mindste hvaler

Foto: Niels Martner

Spændende historie og unik arkitektur
Lillebælt-området rummer masser af historie og spændende arkitektur. I Christiansfeld ligger Brødremenighedsbyen - en arkitekttegnet by fra 1700-tallet som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Fredericia længere nordpå er ligeledes tegnet og planlagt fra bunden – her ligger også Fredericia Vold, Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg, som dannede rammen om slaget i Fredericia den 6. juli 1849 mod den slesvig-holstenske hær. På en bakketop midt i Kolding ligger Koldinghus, Jyllands sidste kongeborg, hvis historie går helt tilbage til 1200-tallet. Koldinghus har gennem tiden været udsat for fjendtlig invasion og en ødelæggende storbrand. Den lille havneby Middelfart har en flere hundrede år lang historie med hvalfangst, som kan spores helt tilbage til 1500-tallet. På Hindsgavl Halvøen ved Middelfart ligger Hindsgavl Slot, her har selveste H.C. Andersen, Danmarks verdensberømte børnebogsforfatter, boet som gæst.

Fredericia Vold

Foto: Destination Lillebælt