VisitLillebaelt-logo

Trelde Næs - Shelter Syd

Shelterplads på Syd siden af Trelde Næs mod Lillebælt med 4 shelters - bookes her eller via knappen ovenfor. Prisen er 25 kr. pr. person pr. nat. 

Det yderste af Trelde Næs, 100 ha, er fredet og ejes af Fredericia Kommune. Der er offentlig adgang til det smukke naturområde, der både rummer skov, flotte kystskrænter og en god badestrand. Området hænger sammen med et større privatejet skovområde. I de privatejede skove må man gå og cykle, men kun på anlagte skovveje og stier.

Vand og (handicap-)toilet i gavlenden af avlsbygningen ved den store P-plads, ca. 1 km fra pladsen. Toiletterne ved Naturcenteret er som udgangspunkt også åbne hele året, men kan blive lukket ned om vinteren hvis der er risiko for frostsprængninger.

Der er brænde ved avlsbygningen på den store P-plads (ca. 50 m op ad skovstien mod Shelterpaldsen Trelde Syd). Det koster 25,- og der skal betales til Mobile Pay nr. 953318. Hunde i snor er tilladt.

Nærmeste indkøbsmulighed er Minimarkedet på campingpladsen i 1,6 km afstand og ellers Daglig Brugs i Egeskov, ca. 7,4 km fra pladsen.

Fredericia Kommunes shelter- og teltpladser kan bookes på bookenshelter.dk. Har du ikke booket på forhånd kan du ikke være sikker på en plads.