Psykiatrisk Samling

Foto: VisitMiddelfart
Attraktioner
Museer
Adresse

Teglgårdsparken 17

5500 Middelfart

Kontakt

E-mail:info@middelfart-museum.dk

Telefon:+4564414741

Sindssygehospitalet anno 1888

Middelfart Sindssygehospital 1888-1999

Middelfart Sindssygehospital var i drift fra 1888-1999 og havde i sin storhedstid op til 1200 patienter. Området, der i dag kaldes Teglgårdsparken, var nøje indtænkt i datidens behandling af sindslidende: De statelige bygninger og naturskønne omgivelser skulle give sindet ro. Ved åbningen lå hospitalet afsondret, som en lille by for sig med eget vand- og gasværk, kirke og kirkegård samt afdelinger til patienterne og boliger til personalet. På de store arealer var anlagt køkken- og frugthaver, og plantet træer, der stadig kan ses i parken. Hospitalets aktiviteter blev trappet ned i løbet af 1970’erne og 1980’erne og i 1999 lukkede den sidste afdeling. I dag er Teglgårdsparken en bydel i Middelfart med virksomheder, institutioner og private boliger.


Se museet

Psykiatrisk Samling er en fascinerende rejse ind i hverdagen og vilkårene for både patienter og ansatte. Udstillingen er opbygget i en af de tidligere afdelinger og giver indblik i behandlingen af sindslidelser i Danmark i det 19. og 20. århundrede. Her kan bl.a. ses effekter, der afspejler hospitalets sociale lagdeling, instrumenter fra forskellige behandlingsformer, inventar fra sengestuer og opholdsrum samt beklædning i form af personaleuniformer og patienttøj. I udstillingen kan man også opleve lydværket ”Hører du stemmer?”. Værket aktiveres ved bevægelse og kan give et indtryk af, hvad det vil sige at høre stemmer, hvilket en del af de indlagte patienter på hospitalet gjorde.

Er du bare en smule interesseret i kulturformidling, så må du besøge Psykiatrisk Samling.
Se åbningstider på Visit Middelfarts aktivitetskalender: Det sker i Middelfart.


Udtalelser fra besøgende

Ivan Dam Jensen: "Spændende udstilling, hvor man får indblik i en ellers lukket verden".

Tom M. Nielsen: "Jeg har selv været indlagt på hospitalet tilbage i 80'erne. Efter at have besøgt det psykiatriske museum blev jeg positivt overrasket over den måde, som museet gengiver atmosfæren fra dengang. Lydene, gangene, de lukkede døre osv. Det var en stor oplevelse, og ikke mindst er lydene en genial og autentisk oplevelse. Tak for besøget."

 

Museet har åbent: Tirsdag kl. 10-13, torsdag kl. 13-16 samt den første søndag i hver måned kl. 13-16. Museet holder lukket i december og januar.

Entre Psykiatrisk Samling: Kr. 40,- pr. pers. Unge under 18 år har fri entré.
Fællesbillet til Middelfart Museum i Algade 8, Psykiatrisk Samling og Henner Friisers Hus kr. 60,-. Sælges alle tre steder. 

Adresse

Teglgårdsparken 17

5500 Middelfart

Åbningstider

03 Feb 19 / 28 Nov 19

Tue

10:00 - 13:00

Thu

13:00 - 16:00

03 Nov 19 / 03 Nov 19

Sun

13:00 - 16:00

Følg på:

Relaterede produkter

Opdateret af: