Håre Mose

Håre Mose er 6,5 hektar stor, og består af et plantesamfund, der er specialiseret i at vokse på en næringsfattig jordbund.
Vandstanden har været kunstigt sænket med 1½ meter i de sidste 150 år, men er igen hævet til et naturligt niveau, og de åbne arealer er også blevet genskabt. 

Turen gennem Håre Mose er nyetableret og er godt 2 km. lang. Udvider man turen til at indbefatte Håre Bjerge er turen 5 km. lang, men kan udvides endnu en gang via det tæt forbundne stisystem i Klakkebjerg. Man må kun opholde sig på stierne og hunde skal naturligvis føres i snor.

Går du ind i området ved Håre Bjerge fra Hårevej (sidevej til Assensvej, lige ved dyreklinikken), så kommer du ind i området med Håre Mose, og den nedlagte grusgrav. Her findes en lang række småsøer, som er dannet på baggrund af de tidligere udgravninger i grusgraven i 1960'erne. Det er et meget fascinerende sted, og hvis du er på udkig efter naturoplevelser, så er dette stedet at komme til.

Hele området er dannet under istiden, da smeltevandet kom gennem området fra Vissenbjerg (Fyns højestliggende by).

Del denne side

Opdateret af:

VisitMiddelfart mail@visitmiddelfart.dk
 

Kontakt

Adresse

Hårevej
5591 Gelsted

Telefon

+45 8832 5959

Fakta

  • Faciliteter

    • Informationstavle
    • Afmærkede ruter
  • Type

    • Mose

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.9333572387695
Latitude : 55.379305504229