Den Gamle Lillebæltsbro

Gå en tur over den gamle Lillebæltsbro og indtag den smukke udsigt over byen, bæltet og bøgeskoven.

Se rutekort under Links.

Fakta
1178 meter lang
57 meter høj
Pris: 32 millioner for byggeriet
Gennemsejlingshøjde: 33 meter
Opført: 1925 - 1935

Tilbage i tiden
Tilbage i tiden har Lillebælt været engområde. Men i istiden dannes bæltet. Herunder den lodrette 40 meter dybe væg i leret, som i dag er særdeles populær blandt dykkere.

Omkring Treårskrigen blev en tunnelløsning under bæltet diskuteret, men det blev ikke til noget. Først i 1880’erne da man lykkedes med stålbro ved Limfjorden, kom der interesse for en broforbindelse over Lillebælt. I 1899 blev der i Folketinget sat forslag om broforbindelsen mellem Middelfart og Fredericia. Forslaget blev endnu engang forkastet pga. den rivende udvikling indenfor dampfærger.

Først i 1923 da der opstod infrastrukturelle flaskehalsproblemer i Strib hvor jernbanetrafikken til Fredericia sejlede fra, kom der planer på bordet for en dobbeltsporet jernbanebro.

Under påvirkning fra motororganisationer, efter sigende FDM, lykkedes det at få vejbaner med i broplanlægningen og byggeriet samt omlægning af jernbanenettet startedes i 1925.


Den Gl. Lillebæltsbro som turistattraktion
I 2015 åbnede Bridgewalking på Den Gl. Lillebæltsbro, og det har vist sig som en stor turistattraktion med tusinde af besøgende.

Det er dog ikke første gang at Den Gl. Lillebæltsbro danner ramme om en turistsucces. Det gjorde den også under tilblivelsen.

Byggeriet som sluttede ved broens indvielse i 1935, blev et stor turistattraktion – en af Danmarks på det tidspunk største. Der kom kiosker, pensionater, spisesteder osv. i Middelfart. En vækst som der nu følger et sådant byggeri.

Der var både som sejlede ud fra havnen i Middelfart med turister, som skulle ud og se byggeriet. Man brugte mange øgenavne dengang, og en af bådførerne blev således kaldt for ”Blondematrosen” fordi konen havde en lingeriforretning.


Åbning
14. maj 1935 (ret præcist 80 år før indvielsen af Bridgewalking) åbnede broen med kongeligt besøg. Der var 50.000 besøgende og kongen kom sejlende med ”Dannebrog”.

På samme dag indviedes også det første af DSB’s røde lyntog, som kørte over broen og kappede den røde snor. I toget var 850 prominente gæster. De stod på toget i Middelfart hvor der nu også var kommet ny banegård ifm. omlægning af jernbanenettet.

Langs banelinjen kørte en kortege på Brovejen, som ligeledes blev etableret ifm. brobygningen. Der havde været en del polemik omkring hvorvidt de handlende gik glip af omsætning hvis vejen lagdes uden for byen. Men en forlængelse af hovedvejen blev løsningen, som den også kendes i dag.

De 850 VIP gæster holdt stor fest i Fredericia om aftenen, og således var Lillebælt kommet på Danmarkskortet. Med Bridgewalking fastholdes nu dén position.

Kilde: Middelfart - fra færgeby til broby

Del denne side

Opdateret af:

VisitMiddelfart mail@visitmiddelfart.dk
 

Kontakt

Adresse

5500 Middelfart

Fakta

  • Adgang

    • Kan kun ses udefra 
  • Type

    • Bro
    • Arkitektonisk interessant

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.705595
Latitude : 55.514313