Strande

Sommerliv er strandliv og det er der rig mulighed for at nyde i Middelfart og Fredericia, som er kendetegnet ved mange forskelligartede strande. Her lokker badestrandene med plads til leg og spil eller total afslapning. Vælg mellem brede strande, smalle strande, strande hvor det hurtigt bliver dybt, strande hvor du kan soppe mange meter fra strandkanten, strande som du kan have helt for dig selv eller strande, der har alle faciliteter, så du kun behøver at pakke strandtasken med det absolut mest nødvendige.

Blå Flag – et kvalitetsstempel

Blå Flag er et kvalitetsmærke. Det er en garant for, at der på den pågældende strand eller havn er gode forhold, og at kommunen eller den pågældende havn arbejder for et rent miljø. En Blå Flag strand og havn skal bl.a. være ren og velholdt, have redningsudstyr, gode toiletforhold, affaldsfaciliteter og informere de besøgende om natur- og miljøforhold og de tilstedeværende faciliteter. Alle disse forhold skal medvirke til, at du får en god oplevelse, når du besøger en Blå Flag strand eller havn.

Tag hunden med på stranden

Hunde er meget velkommen på stranden, men vær opmærksom på, at der er særlige regler i sommermånederne på Blå Flag strande. På de enkelte Blå Flag strande herunder, findes et link til et kort hvor du kan se Flå Flag zonerne på strandene. Hunde må færdes udenfor disse zoner i sommermånederne. Hold altid din hund i snor på offentlige arealer.

Del denne side

Campingpladser

Fredericia og Middelfart byder på fantastiske campingpladser, der alle ligger ved vandet, og med skønne og børnevenlige badestrande lige ned til Lillebælt eller Kattegat

Naturoplevelser i Fredericia/Middelfart

Naturen

Middelfart og Fredericia har naturoplevelser med udsigt til mere.

Madpakke/Sandwich

Madpakke/Sandwich

Køb den hos en af vores lokale slagtere, og få mad med på turen af høj kvalitet.