Naturpark Lillebælt

Naturpark Lillebælt

Udendørs aktiviteter i Naturparken

I Naturpark Lillebælt er der basis for en bred vifte af udendørs aktiviteter/friluftsaktiviteter, der henvender sig til hele familien. Både de mere hardcore udendørs aktiviteter som f.eks. dykning, havkajak, roning, orienteringsløb og de mere bløde aktiviteter som badning, ridning, vandreture og lystfiskeri.

Dykning i Lillebælt, med fokus på området ved Søbadet i Middelfart er særligt egnet for øvede og rutinerede dykkere. Læs meget mere her om dykning i Lillebælt.

Et af de helt store hit af udendørs aktiviteter i Naturpark Lillebælt, er sejlture og vandsportaktiviteter. I sommermånederne er der et hav af disse udendørs aktiviteter i Middelfart. Eksempelvis Stand On Top Paddle, Sit On Top Kajak, Safari på Lillebælt, Familiesejlads, Havkajak udlejning, Kanoudlejning med mere.

Naturpark Lillebælt byder også på natur og kulturhistoriske oplevelser for hele familien i form af guidede ture langs kysten ved. f.eks. Trelde Næs eller Snoghøjgårdparken.

Marsvin i Naturpark Lillebælt

Foto: Niels Martner

En god naturpark byder på autentiske oplevelser. Det er en helt særlig oplevelse at komme tæt på marsvinet, verdens mindste hval, og det kan du ved og i Lillebælt.

I dag er marsvinet fredet, og heldigvis for det. Det betyder nemlig, at du, bl.a. på Hvalsafari ture med Aventura og Mira3, kan opleve marsvinene i naturparkens Lillebælt. Går du ud til Strib Fyr og stranden omkring, er der også gode chancer for at se marsvin fra land. På Fredericia-siden er der gode chancer for at se Marsvin omkring Snoghøj ved den gamle Lillebæltsbro.

I Lillebælt har der i hundredevis af år levet marsvin. I gamle dage levede Middelfart borgere af marsvinjagt, hvor de drev marsvinene ind i Gamborg Fjord for slagtning. Marsvinets spæk blev brugt til tran, og anvendt i bl.a. olielamper. Det var marsvinjægernes levebrød.

Foto: Niels Martner

Det særlige ved Lillebælt

Naturparken har især fokus på det marine område, Lillebælt. Her ligger der en masse helt særlige oplevelser gemt, både under og over overfladen. Den "simple" nære naturoplevelse er den bedste måde at formidle viden om natur på. En viden der kan få os til at benytte området med respekt, således vi bevarer de helt fantastiske oplevelsesmuligheder i området – oplevelser vi er stolte af, og gerne vil dele med dig.

Naturen i Lillebælt området nydes af mange mennesker, som sejler, fisker, bader eller på andre måder oplever landskabet og dyrelivet. Med mindre man dykker og kan kigge på livet under overfladen, sker disse naturoplevelser på eller over vandoverfladen. Men under overfladen i Lillebælt optræder kraftige strømninger,  og har efter alt at dømme en stor betydning for økosystemet i og omkring Lillebælt, herunder bestanden af marsvin. Netop i Lillebælt lever omkring 3000 marsvin.

Lillebælt kan med en bredde på mindre end 1 km minde om en flod. Ud over de kraftige strømninger er bæltet præget af mødet mellem Østersøens brakvand og Nordsøens saltvand. Det betyder at der ofte forekommer en kraftig lagdeling mellem vandmasserne. Disse forhold kombineret med de geologiske forhold skaber unikke levebetingelser for planter og dyr. Det er en af mange årsager til at netop Lillebælt er et fantastisk sted at besøge.

Velkommen til Naturpark Lillebælt!

Del denne side