Have a break - get inspired

Kender du heller ikke den fantastiske historie?

Som fæstningsby har Fredericia spillet en hovedrolle i Danmarkshistorien. Her findes et af de største og mest velbevarede fæstningsanlæg i Europa - Fredericia Vold. Kampene ved Fredericia den 5. og 6. juli 1849 danner grundlaget for en af de mest berømte fortællinger i den danske krigshistorie.

Myten om den ubeslutsomme Kong Christian II, der drevet at tvivl sejlede fra Kongens bro og til Snoghøj 20 gange, er kendt – skabt af Johannes V. Jensen og vist nok helt uden forbindelse til virkeligheden.

Det er under alle omstændigheder en god historie.

Bæltet er også omdrejningspunktet i den spændende historie om marsvinejægerne, som har været på fangst helt tilbage til 1500-tallet.

Fredericia Teater har for alvor sat sit præg på det danske kulturliv med enestående opsætninger af Disney klassikere. De er i øvrigt de eneste i Danmark, der har speciel tilladelse til opførelse af Disney Musicals. Teatret sætter også egne produktioner op; Shu-bi-dua og Seebach – og vi taler musicals på ”London-niveau”.

I meget smukke omgivelser, og med udsigt til Lillebælt, kan du nyde roen og de unikke keramiske kunstværker på CLAY Keramikmuseum Danmark. Som Nordens eneste specialmuseum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design, har CLAY en af Europas fornemmeste samlinger fra Den kongelige Porcelænsfabrik, Bing og Grøndal og Aluminia.

Der er masser af naturoplevelser og spændende kulturhistorie, du kan inddrage, når du holder dit møde eller din konference i Lillebæltsområdet. Lad os tage en dialog om, hvordan vi får specialaftaler på plads med kulturinstitutionerne i området – til gavn for dit arrangement.

Læs mere om kulturhistorien i Lillebæltområdet her

Del denne side

&. juli dagene i Fredericia

Fredericia Vold

Clay - Keramikmuseum Danmark

Marsvinejægerne i Middelfart