Hindsgavl Slot - Tranesalen

Gå fra topmoderne mødefaciliteter til Danmarks oldtid på 5 minutter

Både naturen og historiens vingesus ligger lige uden for døren

Hindsgavl Slot ligger helt ud til Lillebælt med en storslået udsigt og med skov til alle sider. Slottet er indrettet med moderne faciliteter og bekvemmeligheder og leverer en service i topklasse. En kort gåtur fører til den gamle Hindsgavl slotsruin, og områdets rolige natur giver plads til fordybelse.

Hindsgavl Slot rummer både mødelokaler og konferencelokaler til store såvel som små grupper. Der er i alt 16 mødelokaler, heraf syv plenumlokaler og ni gruppelokaler. Den store lade, der hører til slottet, er i dag indrettet som konferencelokale med plads til 650 deltagere. 

De større møde- og konferencelokaler er fleksible i forhold til den opsætning, du ønsker. Akustikken er styret, og teknikken er altid på plads. Alle lokaler er med lærred, projektor, white board, flip over, trådløst mikrofonanlæg, elektronisk overhead, DVD, der kan afspille alle formater, videoafspiller, PC og laserpegepind. I Laden er der mulighed for optagelse af mødet i lyd og billede.

Kulinariske madoplevelser og værelser i klassisk romantisk slotsstil

Mad med glæde og stolthed

Hindsgavl Slot har to restauranter; Restaurant Louise og Restaurant Den Hvide Dame, hvor den sidste er a la carte med egen original køkkenprofil. Retterne er tilberedt med respekt for gode, friske råvarer og er inspireret af årstidens muligheder. Restaurant Louise er en del af Laden og bruges primært til specielle arrangementer.

Værelser for enhver smag

Værelserne i fløjene på Hindsgavl Slot er indrettet i klassisk slotsstil. De øvrige værelser, som blandt andet ligger i den gamle kostald, er nyopførte og er indrettet i en mere moderne og rustik stil. Alle værelser er med eget bad og toilet samt TV.

Læs mere om Hindsgavl Slot

Del denne side

Hindsgavl Slot - Unik beliggenhed

Hindsgavl Slot - moderne komfortable værelser

Hindsgavl Slot - Kulinarisk oplevelse

Hindsgavl Slot - Romantisk slotsstil

Hindsgavl Slot - Park